Før og efter massage

Før og efter massage

Når du kommer til behandling må du ikke:

  • Være sulten.
  • Lige have spist et stort måltid.
  • Have drukket øl, vin eller spiritus.
  • Have feber, eller begyndende feber.

Efter behandling bør du:

  • Undgå fysiske anstrengelser i de næste 24 timer.
  • Undgå kuldepåvirkninger.
  • Drikke rigeligt med vand pga. kroppens udskillelse af affaldsstoffer.
  • Sørg for rigelig ro og hvile, i det mindste samme dag.

Massage skal være noget du glæder dig til, uanset om du kommer med en skade eller bare for at få noget dig- tid. Derfor er det vigtig at både dine og mine forventninger, bliver mødt i behandlingen.

Når du kommer i min lille klinik i Nykøbing Falster, forventer du, at jeg er klar til at du kommer, du vil måske gerne lytte til musik under massagen? Det skal jeg nok sørge for, det er godt hvis det er noget afslappende musik, men hvis du ønsker noget andet, så sig det, for hvis du er glad og afslappet, bliver oplevelsen bedre både for dig og mig. Hvis du er i tvivl om noget, så spørg!

Til gengæld vil jeg blive rigtig glad, hvis du overholder følgende når du kommer:

  • Tag et bad inden din behandling.
  • Kom IKKE hvis du er syg, eller føler dig begyndende syg, har åbne sår eller ikke føler dig tilpas med at skulle masseres den dag.
  • Er du i tvivl, så spørg, så finder vi ud af det sammen.
  • Hvis du har kroniske sygdomme, vil jeg også gerne vide dette, især hvis de har noget med dit bevægeapparat at gøre.
  • Får du blodfortyndende medicin, eller anden medicin du skønner jeg bør vide noget om, så fortæl det. Det kan have betydning for din behandling.

Under din massage, kan jeg godt finde på at spørge om du vil masseres blidere eller hårdere. Jeg kan oftest mærke på dig om du slapper af med din behandling, men hvis jeg spørg er det kun af 1 grund: Jeg vil være sikker på at du har det godt. En massage skal ikke gøre ondt, selvfølgelig kan du være øm hvis dine muskler er meget trætte, men det må ikke gøre ondt, det er ikke meningen med en massage.

Efter din massage, vil jeg, hvis det er nødvendigt, give dig lidt gode råd eller måske et par øvelser med hjem til næste gang.

Efter en behandling skulle du helst bare føle dig afslappet. Men det er helt normalt hvis:

  • Du begynder at fryse
  • Bliver hurtigere svimmel end du plejer
  • Nogle kan få hovedpine
  • Din urin kan blive mørkere, fordi din krop udskiller affaldsstoffer.

Det er vigtig at drikke rigeligt efter en massage. Hvis du har mulighed for det, så tag det med ro, den dag du har fået behandling, så er det nemmere for dine muskler at restituere.
Dagen efter en behandling kan dine muskler være ømme og måske især på 2. dagen.